Kontanter eller betalingskort på ferien – hvad skal jeg vælge?

Kontanter eller betalingskort på ferien – hvad skal jeg vælge?

Uanset hvor efterårsferien går til, vil du garanteret være stødt på diskussionen om hvad der er bedst: kontanter eller betalingskort. Før du hælder mod det ene eller andet, bør du sætte dig godt og grundigt ind i de forskellige fordele og ulemper – for der er mange fejl at begå. Vi hjælper dig godt på vej!

Vær forberedt på hvad som helst
Uanset om du rejser til en storby i Europa eller til en fjern ø i Asien, bør du lave lidt research omkring betalings- og hævemuligheder på din feriedestination. I nogle verdensdele er hverken muligt at betale med kort eller hæve lokale valuta i en hæveautomat. Andre steder har de ikke set kontanter i årevis. Forbered dig selv på det værste og hav gerne to forskellige betalingskort og lidt kontanter med, uanset hvor du skal hen.

Undgå at blive røvet
Går du rundt med kontanter på dig, er der naturligvis en risiko for, at du bliver frarøvet, hvad du har på dig. Får du derimod stjålet dit betalingskort, kan skaden være langt værre, særligt hvis du skal være væk hjemmefra i længere tid. Tænk dig derfor godt om og sørg for at være godt dækket ind forsikringsmæssigt.

Udnyt fordelene
Nogle banker tilbyder et særligt betalingskort til brug i udlandet, som du med fordel kan benytte dig af. Flyselskaber og rejsebureauer er også begyndt at tilbyde betalingskort, hvor du kan optjene point, som du kan bruge på dine efterfølgende rejser. Undersøg derfor dine muligheder nøje før du rejser!